Det overordnede mål for målet om bæredygtig udviklingsmål 4

Det overordnede mål for målet om bæredygtig udviklingsmål 4

Det overordnede mål for mål 4 for bæredygtig udvikling, "Kvalitetsuddannelse", er at sikre inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet og fremme muligheder for livslang læring for alle. Ifølge FN(2015, p.7)6 , skal retten til uddannelse sikres på alle niveauer – tidlig barndom, grundskole, sekundær, tertiær, teknisk og faglig uddannelse – og bør omfatte alle mennesker, uanset køn, alder, race eller etnicitet, og personer med handicap, migranter, oprindelige folk, børn og unge, især personer i sårbare situationer. Desuden skal læring slås sammen med det virkelige liv og forekomme i forskellige sammenhænge (formel, uformel, ingen formel).

Fullan and Scott (2014, s. 7)7 fastholder, at lære, at "ser på verden fra mange forskellige perspektiver (...) er relevant for vores studerendes interesser, behov og udfordringer i den virkelige verden, er (inter) aktiv, og som koncentrerer sig om at udvikle de kapaciteter, der ikke kun skal bruges i dag, men også bruges til en bæredygtig fremtid".

Ifølge FN (2015, s. 17) er hovedmålene for mål 4 for bæredygtig udvikling:

4.1.   Almen grundskole og folkeskole

4.2.   Udvikling i tidlig barndom og universel førskoleundervisning

4.3.   Lige adgang til teknisk/erhvervsfaglig og videregående uddannelse

4.4.   Relevante færdigheder til anstændigt arbejde

4.5.   Ligestilling og inklusion

4.6.   Universal youth and adult literacy Universelle ungdoms- og voksen læse-/skrivefærdigheder

4.7.   Uddannelse med henblik på bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab

4.a.   Effektive læringsmiljøer

4.b.  Udvide antallet af stipendier til rådighed for udviklingslandene

4.c.   Øge udbuddet af kvalificerede lærere

6       United Nations A/RES/70/1 (2015) Resolution Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development. http://www.un.org/ga/search/view_doc.as-  p?symbol=A/RES/70/1&Lang=E

7       Fullan, M. & Scott, G. (2014). New Pedagogies for Deep Learning Whitepaper: Education PLUS. https://michaelfullan.ca/education-plus/

Hvorfor er det vigtigt for uddannelsesområdet?

For at fremme inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet og fremme mulighederne for livslang uddannelse for alle er det vigtigt at vedtage et bredt og integrerende syn på uddannelsesprocesserne. Det omfatter forskellige uddannelsesmetoder, ikke kun formelt organiseret, men også dem, der giver kontakt til forskellig viden og praksis, i og uden for skolen / akademiske sammenhæng (Zucchetti &Moura, 2010)8 . Det betyder, at uddannelsesmæssig reaktion på de forandringer, der følger af økonomiske, demografiske og sociale ændringer, nødvendigvis kræver større investeringer i samarbejde mellem det formelle og det ikke-formelle system.

I Portugal har dette økologiske perspektiv og den sociopædagogiske praksis i formelle og ikke-formelle uddannelsesmæssige sammenhænge på forskellige uddannelsesniveauer i årenes løb haft en fremtrædende og voksende ekspansion (Silva et al., 2010)9   blandt alle agenter, nemlig dem, der direkte eller indirekte er involveret i det. Faktisk, fra dem, der direkte har ansvaret for undervisning og læring proces, læseplaner og programarrangører, politiske mentorer og vejledere, studerende og deres familier, er dette økologiske perspektiv anerkendt langt mere end blot et rent lokalt anliggende; derimod præsenterer det sig som noget der har bred interesse, med stigende synlighed og juridisk struktur (idem). Dette bredere, inkluderende og retfærdige perspektiv, der fastholder princippet om livslang læring, kræver kommunikation og formulering af forskellige sprog og forskellig viden i en situation med uformelhed, som vil bidrage til at fremme kreativitet og forskellige færdigheder (viden, ræsonnement, kommunikation, holdninger), der fører til innovation og medborgerskabsudvikling. Dette netværksscenario favoriserer fremkomsten af nye uddannelsesmetoder, der fremmer social samhørighed, hvilket er i overensstemmelse med mål 4 for bæredygtig udvikling: "Kvalitetsuddannelse".

For at forstå samfundets globale aspekter og samtidig handle for at ændre dets lokale og lokale virkelighed forudsætter inklusion alles ret til fuld og effektiv adgang og deltagelse i de samme uddannelsesmæssige sammenhænge. På nuværende tidspunkt fastlægger det portugisiske regeringsprogram som en af sine prioriteter forpligtelsen til en inkluderende skole, hvor hver eneste studerende, uanset deres personlige og sociale situation, finder svar, der sætter dem i stand til at erhverve et uddannelsesniveau, der fremmer deres fulde sociale integration (lov 54/2018, 6. juli). Denne inklusive forpligtelse integrerer i overensstemmelse med UNESCO (2009)10 specifikke støtteressourcer til undervisning og inklusion som fællesskabsressourcer.

betragtning af de generationsmæssige virkninger af uddannelsesprocesser, som vi udvikler kvalitetsuddannelse i dag med ovenstående antagelser, vil dens virkninger helt sikkert kunne verificeres på lang sigt, hvilket betyder i fremtidige generationer. Så kvalitetsuddannelse har til formål at opbygge svar på de lokale udfordringer, som hver enkelt står over for, i forskellige øjeblikke og i et makroscenario for global transformation, der har til hensigt at være socialt inkluderende.

6         Zucchetti, D. & Moura, E. (2010). Práticas socioeducativas e formação de educadores: novos desafios no campo social. Ensaio: aval.pol.públ.Educ., 18 (66), 9-28.

7         Silva, A.; Caetano, A. P.; Freire, I.; Moreira, M. A.; Freire, T. & Ferreira, A. S. (2010). Novos atores no trabalho em educação: os mediadores socioeducativos. Revista Portuguesa de Educação, 23(2), pp. 119-151.

8         UNESCO (2009). Policy Guidelines on Inclusion in Education. Paris: UNESCO

De vigtigste dimensioner af målet om bæredygtig udvikling 4 

De vigtigste dimensioner ved SDG4 er forbundet med kognitive, socio-følelsesmæssige og adfærdsmæssige læringsmål (UNESCO, 2017, p. 18)11 .

De kognitive læringsmål hænger sammen med: forståelse af uddannelsens rolle og muligheder for livslang læring for alle; anerkender, at uddannelse er en grundlæggende menneskeret; anerkendelse af manglen på lige adgang til uddannelse af høj kvalitet og muligheder for livslang læring; forståelse af kulturens rolle i opnåelsen af bæredygtighed og uddannelsens betydning for skabelsen af en mere bæredygtig, retfærdig og fredelig verden.

De socio-følelsesmæssige læringsmål hænger sammen med: den lærendes evne til at øge bevidstheden om vigtigheden af kvalitetsuddannelse for alle; motivere og sætte andre i stand til at kræve og engagere uddannelse med henblik på bæredygtig udvikling og andre uddannelsesmuligheder identificere deres egne læringsbehov og personlige udvikling og forbedre deres færdigheder, navnlig med hensyn til beskæftigelse og iværksætteri.

De adfærdsmæssige læringsmål hænger sammen med evnen til at lette og gennemføre kvalitetsuddannelse for alle på forskellige niveauer; fremme ligestilling mellem kønnene kræve og støtte udviklingen af politikker sætte unge i stand til at lære hele livet igennem og fremme bæredygtig udvikling.

11            UNESCO (2017). Education for Sustainable Development Goals: Learning Objectives. https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000247444

Samspillet mellem mål 4 for bæredygtig udvikling og erhvervelsen af færdigheder i det 21. århundrede

Det er afgørende for erhvervelsen af færdigheder i det 21.århundrede at der sikres en kvalitetsuddannelse og fremmes muligheder for livslang læring. I dette perspektiv anerkendes "helinstitutionstilgangen og transformative pædagogik som nøgledrev for uddannelse for bæredygtig udvikling. (..) Det indebærer nytænkning af pensum, campusoperationer, organisationskultur, studerendes deltagelse, ledelse og ledelse, samfundsrelationer og forskning" (UNESCO, 2017, s. 53). It involves rethinking the curriculum, campus operations, organizational culture, student participation, leadership and management, community relationships and research” (UNESCO, 2017, p. 53).

De pædagogiske tilgange (PT) i forbindelse med kvalitetsuddannelse for bæredygtig udvikling (UNESCO, 2017, s. 55) er: elevcentreret, handlingsorienteret og transformativ læring. Denne ramme er i overensstemmelse med mulighederne for erhvervelse af færdigheder i det 21. århundrede, som det ses i Figur 1.

Figur 1 Muligt samspil mellem pædagogiske tilgange til uddannelse med henblik på bæredygtig udvikling og færdigheder i det 21. århundrede

Som systematiseret i figur 1 kan den pædagogiske tilgang (PT) elevcentreret tilgang relateres til det 21. århundredes færdigheder (21C). PT elev centreret

- studerende som selvstændige elever

- kræver, at eleverne reflekterer over deres egen viden og læringsprocesser for at kunne styre og overvåge dem. 

- 21C -karakter

- At lære at lære, og evnen til at regulere læringsprocessen; målrettet arbejde; selvregulering

Den PT handlingsorienterede læring kan være relateret til 21C: samarbejde og teamwork, kommunikation, kritisk tænkning og problemløsning, kreativitet og fantasi. PT indsatsorienteret læring

- øger videnserhvervelse, kompetenceudvikling og værdi afklaring ved at knytte abstrakte begreber til personlig erfaring og elevens liv

- henviser til Kolbs teori om den erfaringsmæssige læringscyklus med følgende faser: 1. At have en konkret oplevelse; 2. Observation og refleksion 3. Udformning af abstrakte begreber for generalisering; og 4. Anvendelse af dem i nye situationer

21C - samarbejde og teamwork, kommunikation, kritisk tænkning og problemløsning kreativitet og fantasi

- samarbejde i hold; løse konflikter

- kommunikere målrettet ved hjælp af en række forskellige metoder, herunder digitale værktøjer tilpasse kommunikationen til forskellige grupper

- løse problemer; kritisk vurdering og evnen til at sætte spørgsmålstegn ved oplysninger evne til at se forbindelser og mønstre; udforske, reflektere over og følge op på ideer i det virkelige liv

- tilvejebringe innovative idéer og utraditionelle løsninger anvende egen kreativitet i en handlingsproces

Selvstyret transformativ læring kan relateres til 21C: tænkning som globale borgere PT - transformativ læring

- Det har til formål at give eleverne mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved og ændre den måde, de ser og tænker på verden for at uddybe deres forståelse af den

21C -Tænkning som globale borgere

- at udforske globale problemer (ved hjælp af dyb forståelse og forskellige værdier og verdenssyn); ægte interesser og evner til at løse komplekse problemer i den virkelige verden, som påvirker bæredygtigheden evne til at definere alternativer til handling og fastsætte prioriteter evne til at træffe intelligente og informerede beslutninger