Overordnet mål for målet om bæredygtig udvikling 11

Efter mange andre tidligere initiativer vedtog FN i 2016 en global dagsorden med mål og mål for bæredygtig udvikling, der er orienteret mod 2030. Rammen omfatter og beskriver på en meget effektiv måde 17 hovedmål, hvoraf det ene vedrører byer og menneskelige bosættelser, for at gøre dem inkluderende, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige20 .

Byer er knudepunkter for ideer, handel, kultur, videnskab, produktivitet, social, menneskelig og økonomisk udvikling. Byplanlægning, transportsystemer, vand, sanitet, affaldshåndtering, katastroferisikoreduktion, adgang til information, uddannelse og kapicitetsopbygning er alle relevante spørgsmål for bæredygtig byudvikling.

I 2008 var den globale bybefolkning for første gang i historien i undertal i landdistrikterne. Denne milepæl markerede fremkomsten af et nyt "byårtusind", og i 2050 forventes det, at to tredjedele af verdens befolkning vil bo i byområder. Med mere end halvdelen af menneskeheden, der bor i byer, og antallet af byboere vokser med næsten 73 millioner hvert år, anslås det, at byområder tegner sig for 70% af verdens bruttonationalprodukt, hvilket skaber økonomisk vækst og velstand for mange. Men samtidig vil denne proces fortsætte med at skabe alvorlige udfordringer, der skal forvaltes omhyggeligt gennem en klog social planlægning.

I betragtning af emnets betydning for den globale udviklingsindsats har de seneste bevægelser, der presser på for at tackle bæredygtig udvikling ud fra et bymæssigt perspektiv, fundet sted i hele verden, og Europa er på forkant.

De lokale myndigheder og lokalsamfundene opfordres til at arbejde sammen om at forny og planlægge vore byer og menneskelige bosættelser for at fremme samhørigheden i lokalsamfundet og den personlige sikkerhed og stimulere innovation og beskæftigelse og øge byernes såkaldte »livedygtighed«.

Emner  og problemer, der skal behandles, er virkelig overvældende, og selvfølgelig kræver de territoriale forskelle mellem planetområderne forskellige politikker og strategier. Men der er gode nyheder: Fra begyndelsen af 2019 havde 150 lande udviklet sådanne politikker, og næsten halvdelen er allerede ved at gennemføre dem.

Hvorfor er det vigtigt for uddannelsessektoren?

I betragtning af hele det sæt mål for bæredygtig udvikling, der er fastsat i FN's dagsorden for 2030, ser det helt klart ud til, at menneskehedens og vores planets fremtid ligger i vores hænder. Men det ligger også i hænderne på nutidens yngre slægt, som vil give faklen videre til kommende generationer. Uddannelsessektoren er derfor meget interesseret i disse emner, fordi en smart uddannelse af nutidens elever, der er i stand til at åbne øjnene for disse globale udfordringer, vil danne grundlag for en fremtidig evne til at styre dem. I betragtning af specifikt verdensmålet vedrørende bæredygtige byer og lokalsamfund er det desuden vigtigt at understrege byspørgsmålenes tværgående karakter, som har indflydelse på en række andre verdensmål, herunder dem, der vedrører uddannelsesspørgsmål.

At bo i byer kan lette adgangen til uddannelsesfaciliteter, og det er uden tvivl et meget positivt aspekt, fordi det bidrager til at sprede læse- og regnefærdigheder også i udviklingslandene og til at øge antallet af videregående uddannelser i de mest udviklede. Men at bo i byer åbner dørene for en række sociale og forholdsmæssige problemer, der er typiske for bymæssige byområder (risiko for etniske konflikter, narkotika- og alkoholmisbrug, vold, stressede og sårbare børn osv.), som uddannelsesinstitutionerne skal være klar til at tackle effektivt.

Det mål, vi kan finde i Agenda 2030, er at sikre, at alle elever erhverver den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling, herunder

bl.a. gennem uddannelse med henblik på bæredygtig udvikling og bæredygtige livsstile, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredskultur og ikke-liv, globalt medborgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.

The interplay between Sustainable Development Goal 11 and the acquisition of 21st Century skills

People living in an urban context are those who can show at the maximum level the characteristics of the humankind as ‘social animal’. Compared to those living in rural and marginalized areas, where population density is lower and the opportunities to cross and interact with other people in regular daily activities are a bit reduced, urban citizens need to quickly acquire more elements of the so-called ‘soft skills’ known as 21st Century Skills. These skills are needed to exploit opportunities and to participate fully in society.

So, if the objective of an educational process is a capacity building of students (alias future adults) to help them understanding the meaning of sustainable cities and communities as affordable and resilient places with green and culturally inspiring living conditions, the soft skills they will need cross the entire set of 6 global competences as defined by Michael Fullan, but concern specifically Citizenship and Teamwork elements.

In the same way, soft skills related to Problem Solving and Creativity may be highly helpful when thinking for instance about the reduction of the environmental impact of cities or the accessibility to safe and inclusive green and public spaces.

De vigtigste dimensioner af målet om bæredygtig udvikling 11

Afvandringen fra landdistrikter og randområder til byerne synes at være ubønhørlig, mere eller mindre overalt på kloden. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor i byer. I 2050 vil 6,5 milliarder mennesker - to tredjedele af hele menneskeheden - være bymæssige. Byer optager kun 3 procent af Jordens jord, men tegner sig for 60 til 80 procent af energiforbruget og mindst 70 procent af kulstofemissionerne. Den hurtige vækst i byerne — som følge af stigende befolkningstal og stigende migration — har ført til et boom i megacit-erne, især i udviklingslandene, og slumkvartererne er ved at blive et større træk ved bylivet: selv om der i 2019 er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at reducere andelen af den globale bybefolkning, der bor i slumkvarterer, mere end 1 milliard mennesker fortsætter med at bo der.

I en sådan sammenhæng kan bæredygtig udvikling ikke opnås uden at ændre den måde, vi bygger og forvalter vores byrum på, væsentligt. Fn's dagsorden for 2030 udvalgte for dette emne et panel af vigtige mål, der skal nås gennem fælles engagement fra øvre og lavere myndigheder, interessenter i erhvervslivet og medlemmer af lokalsamfundet. Så i 2030 vil det være vigtigt, lad os sige obligatorisk, at tage initiativ og ændre kurs på flere områder, der betragtes som nøgleelementer.

- Langt de fleste byfolk indånder dårlig luftkvalitet og påvirker negativt mange faktorer relateret til de levende i byerne. For det første borgernes sundhed, der er stærkt påvirket af forurening. I 2016 indåndede 9 ud af 10 mennesker, der bor i byområder, stadig luft, der ikke opfyldte Verdenssundhedsorganisationens værdier for retningslinjer for luftkvalitet.

- Med hensyn til affaldshåndtering har 2 mia. mennesker på verdensplan ikke adgang til affaldsindsamlingstjenester, og 3 mia. Med stigende bybefolkninger og eksistensen af forbrugerorienterede økonomier midt i stigende indkomstniveauer og hurtig urbanisering anslås det, at det samlede affald, der genereres i verden, vil blive fordoblet fra næsten 2 milliarder tons i 2016 til omkring 4 milliarder tons i 2050. Og en eventuel egoistisk overvejelse i Europa, der er baseret på tanken om, at affaldsproblemer hovedsageligt berører byer på den anden side af jorden, ville være blinde og strategisk forkerte.

- Miljømæssig bæredygtighed er i fare også på grund af overdreven udvidelse af ukontrolleret betoning, der bidrager til stjal grønne områder. For at sikre byernes beboelighed ville det være afgørende at bevare ikke-urbaniserede rum gennem deres omstilling til en afbalanceret blanding af tilgængelige grønne områder, fodgænger- og cykelsti og måske også bygrøntsager. Globalt set ekspanderer byområderne hurtigere end deres befolkninger. Mellem 2000 og 2014 voksede byområderne 1,28 gange hurtigere end deres befolkning. En bedre forvaltning af byvæksten vil være afgørende for at sikre en bæredygtig urbanisering.

- The role of transport in sustainable development was first recognized at the 1992 United Nation’s Earth Summit and reinforced in its outcome document, Agenda 21. Den globale opmærksomhed på transport er derefter fortsat, og i 2030-dagsordenen er bæredygtig transport integreret på tværs af flere verdensmål og mål, især dem, der vedrører fødevaresikkerhed, sundhed, energi, økonomisk vækst, infrastruktur og byer og menneskelige bosættelser. Transportens betydning for klimaindsatsen anerkendes yderligere i betragtning af, at næsten en fjerdedel af de energirelaterede globale drivhusgasemissioner kommer fra transport, og at disse emissioner forventes at vokse betydeligt i de kommende år. Desuden vil de politiske beslutningstagere inden 2030 blive bedt om at finde en løsning på de sociale virkninger af transportløsninger i byer og menneskelige bosættelser, der giver adgang til sikre, økonomisk overkommelige, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer for alle, hvilket forbedrer trafiksikkerheden, navnlig ved at udvide den offentlige transport, med særlig vægt på behovene hos dem, der befinder sig i sårbare situationer,  kvinder, børn, personer med handicap og ældre mennesker.

UN Sustainable Development Goals, Knowledge Platform, https://sustainabledevelopment.un.org/topics/cities/documents